Hotel Ærøhus har vi et særligt forhold til, og vi er kommet her gennem mange år.

Her har KR overnattet med sin hjertes udkårne uden at de følte anledning til at ulejlige hotelportieren med nøgle og regning (læs mere i artiklen fra Fyns Amts Avis) og her har værten Sven Mumm og hans personale trofast serveret biksemad for Bølgeskvulp, hver gang vi vejen er faldet forbi Ærøskøbing.

Og biksemaden er altid bestilt i god tid - gerne mens vi stadig var paa søen, og hver gang har den intetanene hotelmedarbejder, deer nu besvarede vores telefonopkald, helt  i overensstemmelse med sandheden svaret, at det har de ikke paa spisekortet.

AO har så fortalt den forvirrede medarbejder, at han skam for nogen tid siden fik en overordentlig velsmagende biks paa Ærøhus, saa det kunne ikke passe.

Efter et 'Lige et øjeblik' er medarbejderen kommet tilbage, og nu kan det pludselig godt lade sig gøre at få biksemad, saa stamordet bestilles til kl. 2002 prc. Vi anmoder samtidig om, at hotellets kønneste servitrice frigøres til vor betjening.

Og saa spises der biksemad, saa vi er ganske bugsprængte (se billedet herover), dertil Guld Tuborg, og der sluttes af med cigarer. Undervejs mindes vi dengang HAL storbøvsende efter 0.5 hl biksemad holdt sig paa maven idet han udbrød: 'Jeg bliver saa liderlig af biksemad'.

For et par år siden forærede vi hotel Ærøhus et indrammet foto, der - i al beskedenhed - forestillede os selv siddende og spise biksemad ved stambordet, Hvert år er billedet blevet inspiceret, ophænget gået efter, og inspektionen er omhyggelig dokumenteret helt efter forskrifterne i ISO9000.

Men i 2003 var der sket noget med Ærøhus, som vi ikke brød os om. Sven havde solgt sit prægtige hotel til en fremmed mand, der ikke åbenbarede samme forståelse for Bølgeskvulp, som Sven gjorde. Vi fik dårlig biks og dårlig betjening, og prisen var hævet med over 35%. Aftenen sluttede af med en heftig diskussion med den ubehøvlede servitrice, saa nu er det indtil videre slut med Ærøhus.