Kortet herunder viser R/F Bølgeskvulps rute på sommerturen i 2008 - 1. tur efter 25 års jubilæet. De blå streger angiver den rute, der blev tilbagelagt pr. rugbrødsmotor, mens de røde angiver strækninger tilbagelagt pr. færge eller auto (bemærk: ingen røde streger).

R/F Bølgeskvulps sommertur 2008
 

1982	2008

R/F Bølgeskvulps sommertur 2008 (1. tur efter jubilæet)

Store øjeblikke i verdenshistorien har det med at danne tidsmæssige fixpunkter for fremtidig historieskrivning og tjene som reference for tidsangivelse. Tænk blot på Jesu fødsel, Muhammeds (Peace Be Upon Him) genkomst, det kinesiske nytår for slet ikke at tale om roforeningen Bølgeskvulps 25 års jubilæum i 2007.. Derfor vil årets rotur 2007 også blive tidsmæssigt bestemt som den tur, der fandt sted år 1 efter jubilæet.! 

Det var, som var en ny verdensorden etableret. Som at starte helt forfra – og her tænker jeg ikke på de, der havde sat deres penge i Roskilde Bank – men derimod på alle vi andre i R/F Bølgeskvulp, som nu var som jomfruelige historiebøger med lutter blanke sider, der blot ventede på at blive udfyldte her i det nys påbegyndte kvarte sekel af foreningens historie. Det var år 1 efter jubilæet! 

Meget var også anderledes denne gang, dog langtfra alt. Vi roede i uge 34 i stedet for uge 33, men det var nu mere af nødvendighed end af lyst: robroder Ohms frue skulle komme hjem med Havhingsten netop i uge 33, og så måtte selv Bølgeskvulp bukke ryggen og rette ind. En dårlig start på en ny begyndelse!

Og Ohms frue var ikke den eneste der ikke ofrede Bølgeskvulp den fortjente respekt. Også vejrguderne tillagde åbenbart ikke Bølgeskvulps jubilæum den samme verdensomspændende betydning, og en vejrudsigt, der i starten så god ud, blev gradvist værre og værre som vi nærmede os uge 34.

Men af sted kom vi, og på det sædvanlige mødetidspunkt fredag kl. 18:06 viste det sig, at ikke alle medlemmer havde grebet muligheden for ’en ny begyndelse’ til at ændre på indgroede og uheldige vaner. Ikke at robror Ohms havde den sædvanlige mængde af overflødige tasker og genstande med, men at alt denne gang var indpakket i store gummiagtige rotasker, gjorde kun tingene værre. Kort sagt: han var mere til gummi end til plastik! Og hvad man ikke har i hovedet må man ha’ i tasken, synes han at tænke – hvis ’tænke’ da ikke er for stort et udtryk at anvende, når robroderen pakker sine roartikler sammen. Han fik en streng - men nødvendig - verbal overhaling, men læserne må kalde web masteren for Mads, hvis de strenge ord bærer frugt til næste år.

Kredit Ole fra Ohms nabohus drog med på turen til Svendborg, og vel ankommet til klubben ved Sundet, blev vi modtaget af Helle Tilsynsførende, der kunne berette løst og fast fra lokalsamfundet, og Bølgeskvulp kvitterede med Sundowner på terrassen i det usædvanligt flotte vejr. Det blev til middag på Bella Italia – ganske fortrinligt endog, og så en tur på Strandlyst, hvor vi mødte forskellige etniske svendborgensere fra byens kristne bydel. 

Robror Kim måtte trække sig tilbage til roklubben kl. ca. 24 – til akkompagnement af hån og latter – men han er jo i modsætning til de øvrige bølgeskvulpere lønmodtager, så han ved, hvad det vil sige at arbejde. Men det gamle ordsprog om, at den, der ler sidst osv, blev gjort til virkelighed, da de øvrige øltønder mange timer senere returnerede tomhændet til klubben, blot for at konstatere, at deres køjebunde var fjernede! Mage til jammer koncert skal man lede længe efter! 

Først på morgenstunden kom robror Hans desværre ud for et nemesis uheld, da han gik ind gennem en dør, hvorover robror Kim havde stillet en balje med vand. Den (baljen, ikke robroren) var stillet så præcist, at den gjorde ham drivvåd fra top til tå. Og det siger ikke så lidt, da det trods alt er store arealer, der skal vandes.  

Morgenmad på terrassen, mens vi ventede på vest gående strøm, som indtraf først på eftermiddagen. Der var gaveuddeling medlemmerne imellem, og som noget helt ny havde vi i år medbragt en lille netbook PC med trådløst modem, så vi kunne komme i kontakt med omverdenen fra alle afkroge af Sydfyn. En go’ ide udtænkt af robror Kim (holdets hjerne).

 Så gik det i medstrøm mod Drejø med robror Oms ved linerne. Undervejs bestiltes bord og dagens ret på Drejø Kro, og vel fortøjet i havnen gik det mod byen og den varme mad. Det viste sig, at det var kroens sidste åbningsdag i 2008, så der var fest og stemning blandt de tilstedeværende. Kokken Peter serverede ganske udmærket mad, og bagefter kom der ild på cigarerne, da rygeforbuddet med alle tilstedeværendes accept var ophævet ved lokalt dekret. Der kom Irsk kaffe på bordet, et par øl og vist nok et par skarpe, og så gik vi over til at trække numre med de lokale – ikke mindst indehaverskens familie, som var mødt talstærkt op.  

Det lykkedes Hans Arne og Oms at få køkkenpungen til at ligne Roskilde Banks bankboks, da de som led i deres forsøg på oplæring af de lokale i numretrækning, tabte ikke så få omgange! 

Det blev en overmåde munter aften, så det var meget sent inden vi slingrede hjem på tre cykler, velvilligt udlånt af kroen, så vi kunne komme hjem til natlogiet, der var opslået i havnens informationshus. 

Næste morgen tidlig fik vi rigtig glæde af det islamiske vækkeur, som venlige jubilæumsgæster havde  skænket Bølgeskvulp ved jubilæet i 2007. På det forudindstillede tidspunkt blæste vække uret til bøn mod Mekka, og mine to robrødre sprang ud af køjerne. ('sprang' er måske et lige lovlig stærkt udtryk). Men robroder Oms må ha’ været midt i en drøm, for han kylede vort nyerhvervede ur direkte ud i havet, og havde der været muslimer tilstede, havde vi været årsag til en ny Muhammed (PBUH) krise (for det var vistnok ham, der sang på båndet – Muhammed altså, ikke Oms, selv om det lød lige sådan)

Ved daggry blev cyklerne og Hans Arne afhentet af kroens køretøj, og en rum tid senere returnerede vores robror syngende til havnen. På kroen havde han hentet morgenbrød, men havde også hentet sig en mindre bøhmand, da personalet havde fyldt ham op med øl og gammel dansk. Selv hævdede han, at han blot adlød ordrer. Ja, ja, ethvert rohold har en slap karakter ombord! 

Vinden var i vest, så vi besluttede os for Ærøskøbing. Der var lidt sidevind, men det gik – ikke mindst fordi robror Kim sad ved årerne. Så det gik som en leg. I havnen fortøjede vi det sædvanlige sted (ingen 'ny begyndelse' her) og natlogiet blev også opslået det sædvanlige sted på sejlklubbens terrasse. Her var heller ingen 'ny begyndelse'. 

Vi så os lidt om og besluttede at grille på havnen i det forrygende gode vejr. Det med vejret var vist blot en undskyldning. Sandheden – som jo alligevel kommer frem før eller siden - var nok den, at der blandt de øvrige grillere på havnen var en overskøn madamme, som vi kom til at sidde i nærheden af. Det lokkede en pølse ekstra ned! 

Så der sparede køkkenpungen et trecifret beløb (her kan man tale om 'en ny begyndelse')! 

Næste morgen var det blæst op fra syd, og det betød, at vi kun kunne ro én vej: mod nord! Og det var tilbage til Drejø. Andre muligheder gaves ikke. Og det blev en tur vi husker. Bølgerne var til sidst så store, at roning var umulig. Det var nu ikke det store tab, idet det var robrødrene Hans Arne og Oms, der sad ved årerne. Hvad værre var: de stadig større bølger truede med at rulle ind over lønningen og bordefylde båden, så tungen skulle holdes lige i munden. Ikke noget med at klø sig her og der og flytte sig rundt som på en færge. En  forkert bevægelse og vi var bordfyldte. Hvor jeg dog ønskede mig, at de to roende øltønder havde vejet lidt mindre. 

Vi var gennemblødte, da vi med nød og næppe nåede over til Drejø, og igen indkvarterede os i informationshuset. Vi  besluttede, at ingen nogensinde måtte få noget at vide om vores halsbrækkende tur til Drejø, så alle, der læser det her, bedes holde deres mund. 

Om aftenen stod den igen på noget grillet fra Netto i Ærøskøbing, og senere aflagde vi besøg på Gl Drejøgård hos søstrene, hvoraf Sanne nu var kæreste med kokken fra Drejø Kro. Så vi genopfriskede lige de to dage gamle minder fra en munter aften! Her levede vi højt på korttidshukommelsen. 

Samme aften så vi vejrudsigt på den nye PC, og sjovt nok optrådte alle de medvirkende meteorologer uden tøj på. Nok et vink med en vognstang(!) om, at det ville blive godt vejr i morgen. Regnfrakker så vi i hvert fald ikke noget til. 

Og vejret holdt sig nogenlunde. Vinden var næsten med, da vi roede N om Drejø mod Revkrog på Avernakø. Det sidste stykke var der igen store bølger og akavet roning, men over kom vi til leverpostej på tørt rugbrød, mens vi tørrede tøj i Revkrog. Det allersidste stykke mod Korshavn Bro var det rene svir, og feriefreden sænkede sig over roholdet, da teltet var slået op og Weberen startet. 

Det blev en flot aften ledsaget af sur rødvin og sejt oksekød, der kulminerede i et festligt snorkeri fra Bølgekvulps 3-personers bomuldsvilla. 

Robroder Hans hentede morgenbrød hos den nye havnefoged, og den stod på kaffe og Fernet Branca, da Laurits indfandt sig for at slå græsplænen. Dog insisterede han på at vente til vi var færdige med morgenmaden, idet hans høflighed forbød at forstyrre os, mens der endnu var Fernet Branca på bordet. Vi kvitterede for høfligheden med at invitere på en lille én og Laurits sagde ikke nej, hverken til den første, anden, tredje eller fjerde. Og så kvitterede han ved at invitere Bølgeskvulp på besøg i Kystens Perle, som ligger et stenkast fra havnen. 

Vi pakkede sammen og roede de 50m derover, og det var mere end festligt. Vi fik set Laurits lille hus og nød hans selskab i et par timer. Men så havde vi også stiftet bekendtskab med brandmanden Arne og postbud Tom, som også lige lagde vejen forbi. Vi blev så inviteret hen til Morten fra DHI, som også var på øen, og her gled yderligere et par genstande indenbords, og var det ikke for robror Kims jernstangstive rygrad, var vi ikke kommet videre! Der var alt for hyggeligt på Avernakø, men vi skulle jo videre i dag, for dagen efter var vejrudsigten elendig.

Og så roede vi fra Laurits med mange løfter – og håb – om at komme igen til næste år. Det blæste en pelikan, men vi roede i læ på øens nordside hen mod havnen, for derfra at sætte over til Bjørnø. Hans Arne sad (igen) ved linerne, og det var nær blevet skæbnesvangert, da han satte over en bugt, hvor vinden voksede til orkanstyrke, da vi kom fri af den afgørende lævirkning fra land. Han blev strengt - men nødvendigt - irettesat.

Ved havnen satte vi kursen mod Bjørnø Rev, og fik igen vinden agterind. Det gik strygende, men igen truede de alt for høje bølger med at brække ind over lønningen. Det gik, men vi måtte bære båd og bagage over revet. Herfra var det en sviretur mod Fåborg i skærmende læ fra Bjørnø. Det var tid til cigarer og forfriskninger.

Fat i nøglen og ind i klubben, og så af sted på indkøb. Igen var der gang i weberen, og der var mere sur rødvin tilbage i dunken. På Heimdal trak vi numre og raflede, og det blev vist meget, meget sent, inden vi blev smidt ud og returnerede til køjerne. Forinden var robror Oms gået i en vandbalje-fælde, som en spøgefugl havde sat op over en dørkarm. Ukammeratligt! 

Dagen efter blæste og regnede det, og vi kunne ikke komme videre – ganske som robror Kim havde forudsagt! Vi kiggede flittigt til PC-meteorologerne, der igen signalerede godt vejr ved at optræde uden tøj på.

Fredag var sidste dag, og vi skulle tilbage til Svendborg, selv om vinden var imod. Dog havde den lagt sig lidt, da vi gaflede af sted. Det gik over stok og sten, men alligevel klarede vi turen på 4 styrerunder á 45 min, og undervejs blev der tid til pølsemadder på en strand ved Svendborg Sund. 

Aftenen tilbragtes som vanen påbyder, på Bella Italia og senere på Strandlyst, og vi fik selskab af Helle Tilsynsførende på sin vej ud for at føre tilsyn med byens ungdom. Vi fik også et par fif med ved samme lejlighed. Vi var tilbage inden ansatsen blev til hovedpine, så vi var rimeligt friske, da vi næste morgen kørte mod Lundeborg og Roskilde

Årets tur var slut - en ny venter forude i uge 33/2009.

Og klik HER hvis du vil se flere fotos fra årets tur.